Glasfiberprofiler til trappe

DEN ENESTE PRAKTISK MULIGE

Leverandør

Fiberline Building Profiles A/S

Materiale

Strukturelle konstruktionsprofiler

Fordele

  • Nem montage
  • Elektrisk isolerende
  • Stor styrke og stivhed
  • Lav vægt

Modulært koncept skræddersyet til den britiske jernbane

Da trappen i Bowes Park skulle planlægges, var glasfiber ikke alene en oplagt løsning, men også den eneste praktisk mulige. Trappen skulle nemlig installeres et sted langs de britiske jernbaneskinner, hvor det ville være nødvendigt med både entreprenørmaskiner til banebrug og længerevarende afspærring af banen.

Vores britiske samarbejdspartner iLECSYSvalgte at anvende glasfiber, et letvægtsmateriale, der nemt bearbejdes og tilpasses på stedet. Selvom der ikke blev anvendt kran, var løsningen installeret på blot 5 timer.

Selvom vi var oppe i mod stål, der normalt er et billigere alternativ, så endte vi faktisk med at vinde projektet alene på prisen. Stålløsningen krævede nemlig en HI-Ab kran, hvorimod vores glasfiberløsning kunne løftes med håndkraft fra en mindre lastbil ind igennem porten, hvor den skulle installeres”. Eddie Blackett, Construction & Innovation Manager hos iLECSYS.

Med et modulært koncept kunne iLECSYS desuden tage højde for begrænsninger på montagestedet og designe afgangsvejen meget nøjagtigt, så der kun var behov for mindre tilpasninger på stedet.

Sikkerheden omkring de britiske jernbaner er naturligvis i højsædet, både hvad angår konstruktioner og personale. Derfor er der høje krav til dokumentation fra de virksomheder, der installerer løsninger langs jernbanenettet.

Ingen jording, mindre besvær

Ud over besparelser til specialmaskiner, er der mere at hente under installation af en glasfiberløsning. Materialet er nemlig ikke-elektrisk ledende og skal derfor ikke jordes for at opfylde sikkerhedskravene fra den britiske banestyrelse. For iLECSYS giver det ikke kun en økonomisk fordel, men også en praktisk:

En af grundene til, at glasfiber vinder indpas langs de britiske jernbaner er, at der ikke tidligere har været tradition for at benytte jording. Det betyder helt enkelt, at forholdene ikke er tilstede til at sikre korrekt jording, bl.a. på grund af forskellige jordingssystemer samt nærliggende belysning og lyssignaler. Med en glasfiberløsning slipper vi for jording under installation, og kunden for at vedligeholde systemet efterfølgende. Her vinder alle parter altså”. Peter Dickson, Engineering Manager hos iLECSYS.

En anden grund er, at materialet er utroligt stærkt samt tæringsfrit, hvilket sikrer løsningen en lang levetid selv under barske forhold som skiftende vejrforhold og påvirkninger fra dynamisk trafik. Med de anvendte glasfiberriste opnås desuden skridsikre gangarealer for jernbanepersonalet, så de i fremtiden sikkert kan tilgå banen ved service.

Tekniske specifikationer:

Materiale: Glasfiber
Længde: 7,4 m
Hældning: 28 %
Gelænderhøjde: 1,1 m

Placering: Bows Park, UK

Galleri