Glasfiber-platform

MINIMAL FORSTYRRELSE AF TOGTRAFIK

Leverandør

Fiberline Building Profiles A/S og Ilecsys Rail

Materiale

Riste, u-profiler og gelændere, alle i glasfiber.

Fordele

  • Nem montage
  • Elektrisk isolerende
  • Lav vægt
  • Minimal vedligeholdelse

Ny jernbaneplatform opført på én dag

Ny glasfiberplatform langs den britiske jernbane blev opført på én dag – uden brug af omkostningsfulde jernbanekøretøjer og med minimal forstyrrelse af togtrafikken. Det var med til at nedbringe de samlede anlægsomkostninger for slutkunden Network Rail.

Platformen, der er opført af vores samarbejdspartner Ilecsys Rail, er installeret ved Harrowden & Wellingborough nord for London, og skal anvendes til transformere og varmeskabe. Her giver platformen sikkerhed til jernbanepersonalet, når installationerne skal tilses.

Hurtig opførelse reducerer omkostninger

Vores glasfiberprodukter er ikke-elektrisk ledende og velegnet til anvendelse netop langs jernbaner, da både jording og limning kan reduceres. Det sparer ikke alene tid til opførelse, men også fremtidige udgifter til vedligeholdelse kan reduceres.

”De nøglefærdige løsninger i kombination med et betonfrit fundament gav mulighed for at installere transformerplatformene på én arbejdsdag. Ved at løfte alle komponenter med håndkraft og montere løsningen på stedet, undgik vi også at skulle bruge jernbanekøretøjer”, fortæller Lewis,Westbury, Managing Director, Ilecsys Rail.

Platformen blev opført i Q4 2019. Der er anvendt Fiberline riste, U-profiler og gelændere, der alle er i certificeret glasfiber.

Høj kvalitet og lang levetid

Vores glasfiberprofiler og -riste er desuden korrosionsfrie og har en lang levetid selv med påvirkninger fra vejret og dynamisk trafik i nærheden.

”Løsningen understøtter Network Rails mål frem mod 2024 (CP6) ved at levere en letvægts-, robust, jordingsfri og håndbåren løsning. Fundamentet blev lavet og platformen opført inden for to dage. Platformen blev designet in-house med brug af CE-mærkede profiler og riste i høj kvalitet fra Fiberline”, uddyber Lewis,Westbury, Managing Director.

Alle vores glasfiberprofiler er certificeret i henhold til en række anerkendte standarder, bl.a. CE, tyske aBG og EN13706. Det er din sikkerhed for høj, ensartet kvalitet hver gang du handler med os.

Bæredygtigt alternativ

Den lave vægt gør ikke alene håndtering af vores produkter og slutløsningerne, hvor de indgår, nemmere, men resulterer også i lavere ressourceforbrug og udledning af CO2. Sammen med en energieffektiv produktion og lang levetid uden behov for vedligeholdelse, kan vi være en del af vores kunders bæredygtige værdikæde.

Galleri

Glasfiber-platform
Glasfiber-platform