Her finder du Fiberline
Vores ikoniske bygning, der også huser hovedkontor og produktion, ligger i Middelfart, hvor den grænser helt op til den fynske motorvej. Herfra kan vores varer hurtigt komme ud til vores kunder og samarbejdspartnere i hele verden. I Middelfart finder du også vores teknologicenter, hvor vi udvikler og tester nye produkter, inden de overgår til produktion.
Produktion i Kina
For at servicere den globale vindsektor etablerede vi i 2009 fabrik i Tianjin, der er Kinas 3. største byområde. Her er produktionen bygget op omkring samme know-how og høje krav til kvalitet som i Danmark. I 2019 flyttede vi til en ny fabrik i Tianjin for at imødekommende den stigende efterspørgsel på vores produkter.
Vigtig vidensdeling
Vores produktionsfaciliteter i Danmark og Kina er i tæt dialog både omkring drift og nye produkter for at sikre, at vores kunder oplever samme høje kvalitet, uanset hvor produkterne bliver produceret.