Fiberlines gitterriste-trin i glasfiber er slidstærke og korrosionsfrie selv under krævende forhold, fx i industrien, offshore og svømmehaller. Glasfibertrinene er skridsikre og anvendes til trapper og adgangsveje.
Minimal vedligeholdelse
Trinene har en enestående bestandighed over for kemikalier, saltvand og andre aggressive væsker. Det giver dem en lang og funktionsdygtig levetid med minimale behov for vedligeholdelse - et omkostningseffektivt alternativ til fx stål.
Nem håndtering og bearbejdning
Glasfibertrinene har en lav vægt og er enkle at bearbejde uden behov for specialværktøj eller varmt arbejde. Det gør installeringen og de sidste tilpasninger på montagestedet nemme.