30. maj, 2024
Fiberline Building Profiles og KRAFTON fusionerer. Dette strategiske tiltag er designet til at styrke både Fiberline og KRAFTON ved at integrere deres ekspertise og ressourcer. Fusionen vil muliggøre, at selskabet kan tilbyde et udvidet sortiment af pultruderede konstruktionsprofiler og planker og optimere leveringstiderne til kunder i hele Europa.
"Vi har taget dette skridt for sammen at blive stærkere, vokse hurtigere og skabe større succes til gavn for alle involverede," forklarer Peter Thorning, CEO for Fiberline.
Marked og strategi
Med en robust forretningsstrategi er det Fiberlines fortsatte mål at gøre FRP til et bredt anerkendt byggemateriale i Europa. Fusionen vil yderligere styrke Selskabets position i bygge- og anlægssektoren, hvor virksomheden allerede er aktiv på markederne i Benelux, DACH-regionen, Polen, Storbritannien og Norden. Virksomheden er kendt for sin kundeorienterede tilgang og en effektiv, digitaliseret bestillingsproces, der er understøttet af kompetent kundeservice og teknisk rådgivning.
Produktion og produkter
Fusionen medfører, at Fiberline vil håndtere produktions- og forsyningskædefunktioner fra Holland og Polen, og tilbyde et omfattende udvalg af både planker og profiler fremstillet af glasfiberbaserede kompositter. Disse leveres klar til montering, inklusive alle nødvendige beslag.
"Vi forbliver forpligtede til at levere standardiserede strukturelle profiler, der styrker byggesektoren," udtaler Peter Thorning hvorefter Peet Bijl, stifter af KRAFTON tilføjer: "De to selskaber passer rigtig godt sammen og vil styrke vores position på markedet til fordel for alle vores interessenter. Jeg ser utrolig meget frem til et professionelt samarbejde, der vil fremme vores fælles målsætning om at gøre glasfiber til fremtidens foretrukne byggemateriale."
Fusionen medfører, at de hidtidige ejere af hhv. Fiberline Building Profiles og Krafton nu ejer hver 50% af Fiberline Building Profiles, som Krafton er integreret som et datterselskab af.
For yderligere information, kontakt venligst:
Peter Thorning, administrerende direktør
Mobil: +45 25277609 - E-mail: pth@fiberline.com