Vores glasfiberprofiler er en komposit, bestående af glasfibertråde og -måtter og en resin – typisk polyester. I vores pultruderingsproces resulterer denne kombination i et korrosionsbestandigt, stærkt og let materiale, perfekt til bærende konstruktioner til industrielle formål og i byggeriet.
Se de 10 vigtigste fordele her
Et af vores særkender er vores produktionsmetode – pultrudering –hvor vi nøje placerer glasfibrene ift. profilets tværsnit og dermed sikrer en konstant, reproducerbar kvalitet. Hos Fiberline Building Profiles har vi mere end 40 års erfaring i at producere glasfiberprodukter og tilbyder derfor en høj, certificeret kvalitet. En kvalitet, som vi gerne står på mål for ved at tilbyde 20 års garanti.
Vores glasfiberprodukter er produceret i en energioptimeret proces som giver vores produkter en god miljøprofil, allerede fra de forlader vores fabrik. Vil du vide mere om vores produkters miljøprofil og deres CO2-aftryk, læs mere om miljø her
Du finder er stort udvalg af nøje udvalgte geometrier, sammensat for at imødekomme vores kunders behov indenfor byggeri og industri. Desuden bearbejder vi gerne profilerne for dig og skærer dem på de ønskede mål. Vi kan sågar også samle en hel bro for dig.
Nu ved vi, at du allerede har luret, at glasfiber kan noget. Ellers ville du ikke være endt på denne side. I vores quick guide har vi samlet alt du skal vide, for at vurdere om glasfiber også er det rigtige til dit næste projekt
Vores produkter er CE-certificerede iht. EN13706 1-3 standarden. Læs mere
Ved hjælp af vores profiler er det enkelt at designe lette og robuste konstruktioner, hvilket muliggør hurtig installation. Materialet er sammenligneligt med stål, men densiteten er kun 1/4. Læs mere
Materialets imponerende styrke gør det til et ægte alternativ til både stål, aluminium og træ. Kompositprofiler har en moderat stivhed, hvilket betyder, at de matcher vægten af aluminium, er kun 20% af betonens vægt og vejer blot 40% af en tilsvarende stålkonstruktion. Læs mere
Kompositmaterialer er generelt meget bestandige, med kun få undtagelser. De modstår en række aggressive væsker og miljøer, hvilket resulterer i lang levetid og minimalt behov for vedligeholdelse. Læs mere
Glasfiber er UV-bestandigt og tåler temperaturer mellem -40 og +80 grader celsius uden at materialets egenskaber forringes. Dertil tåler det også saltvand og andre atmosfæriske påvirkninger. Læs mere
Glasfiberprofiler er elektrisk isolerende. De er velegnet til brug i forbindelse med alle elektriske konstruktioner som fx langs jernbanespor, kraftværksinstallationer mm. da de egner sig til både lav- og mellemspænding. Læs mere
Bearbejdningen af glasfiberprofiler er markant nemmere end for metaller som f.eks. stål, og lige så effektiv som for træ. Dette gør det nemt at håndtere løsninger med vores profiler on site. Læs mere
Fiberlines glasfiberprofiler har en betydeligt højere termisk isoleringsevne sammenlignet med stål og aluminium. Glasfiberens varmeledningskoefficient er 0,3 W/mK, hvilket resulterer i energieffektive færdige produkter sammenlignet med både aluminium som er ca. 200 W/mK og stål som er ca. 50 W/mK. Læs mere
Fiberlines glasfiberprofiler er produceret i en energioptimeret proces, der tager hensyn til miljøet. Derudover bruges der meget få ressourcer til vedligehold, da materialet er meget holdbart og har en lang levetid. Efter endt brug kan materialerne genanvendes, bl.a. til cementfremstilling. Læs mere
Generelt set har glasfiberprofiler et godt ry for deres miljøprofil og vores er ingen undtagelse!
Med en energieffektiv produktion, længere holdbarhed samt færre ressourcer til vedligehold og håndtering kan vi indgå i vores kunders grønne værdikæde.
Helt uforpligtende og gratis vil vi gerne tilbyde dig et projektmøde!
Pultrudering er en proces til kontinuerlig fremstilling af kompositter med konstant tværsnit og med materialeegenskaber, der nøjagtigt er tilpasset anvendelsen. Metoden sikrer en konstant og reproducerbar kvalitet. Processen er i princippet enkel, og har i sin grundudformning været anvendt siden halvtredserne.
Pultrudering hos Fiberline foregår ved, at kontinuerligt armeringsmateriale trækkes gennem et styr, hvor fibrene placeres præcist i forhold til profiltværsnittet. Derefter ledes fibrene igennem et værktøj, hvor fibrene imprægneres med matrixmaterialet. Den samlede pakke af fibre og matrix trækkes videre gennem det opvarmede værktøj, hvor profilet hærdes i sin endelige geometri. Via aftrækkere føres det fuldt udhærdede profil frem til en "flyvende ophængt" sav, som afskærer profilerne i definerede længder.
Et kompositmateriale er defineret som et materiale, der er sammensat af mindst to forskellige materialer, som hver for sig ikke altid egner sig til konstruktionsformål, men som i kombination resulterer i et materiale med stor styrke og stivhed, hvis egenskaber samtidig kan skræddersyes, hvad angår kemikaliebestandighed, brandbestandighed og termisk isolering.
Kompositter, herunder glas- og kulfiber, kan fremstilles på mange måder, men her hos Fiberline har vi specialiseret os i pultruderingsprocessen. Ved at trække tørre fibre gennem et lukket værktøj og deri imprægnere dem med et matrixmateriale opnås helt særlige egenskaber, som kan skræddersyes til den enkelte kundes behov. Derudover forbliver kvaliteten ensartet høj, idet der er tale om en kontinuerlig proces.
I mere end 40 år har vi inspireret vores kunder i hele verden til bæredygtige slutløsninger, der på hver sin måde hjælper med at skabe MERE MED MINDRE. Vores byggematerialer finder bred anvendelse indenfor byggeri og industri, hvor høj styrke, lav vægt og lang holdbarhed har en afgørende betydning. Disse unikke fordele gør glasfiber til et omkostningseffektivt alternativ til traditionelle materialer som stål, aluminium, træ og beton. Læs mere om Fiberline her.
Hos Fiberline får du dog ikke blot stærke kompositter, men også en stærk samarbejdspartner. Vi vil nemlig sikre os, at du har den nødvendige tekniske rådgivning for at komme helt i mål med bæredygtige konstruktioner. Vores erfarne team af glasfiberspecialister står klar til at guide dig hele vejen – fra projektbeskrivelse og design til teknisk rådgivning i forbindelse med opførelse og vedligehold. Vores medarbejdere står altid klar med teknisk rådgivning og hjælp til vores glasfiberløsninger – find vores kontaktinformation og åbningstider her.
Kommer der en rids eller hak i glasfiberprofiler, behøver du ikke nødvendigvis at bekymre dig om profilets mekaniske egenskaber. Er der tale om en mindre skade, som du udseendemæssigt gerne vil reparere, kan profilerne spartles med epoxy spartelmasse, som efterfølgende slibes af og lakeres. Spartlen bør være egnet til omgivelserne og med vedhæftningsevne på plast. Læs mere om reparationer her.
Er der kommet en rids i dine glasfiberløsninger, som du udseendemæssigt gerne vil reparere, kan profilerne spartles med en epoxy spartelmasse. Efterfølgende bør du afslibe samt lakere for at give et pænt finish. Læs mere om krav til reparationen her. Er der tale om større skader, er du muligvis nødsaget til at skifte hele det ødelagte område for at opretholde konstruktionens styrke.
Er der tale om en større skade, hvor fibrene er tydeligt blottede, kan profilets egenskaber være påvirket. Det kan samtidig påvirke den samlede konstruktion. I så fald anbefaler vi, at profilet erstattes. Du kan læse mere om små og store reparationer af vores glasfiberprofiler her eller kontakte os direkte, hvis du er i tvivl om skaden er stor nok.