Fiberline Building Profiles A/S
Broen måler 39,7 x 2,2 m og er en såkaldt hybridbro med anvendelse af både glasfiber og stål. Broen består af et glasfiberbrodæk, der med sin høje bestandighed sikrer et vandtæt dække for underkonstruktionen i stål. Trapperne er ligeledes udført i stål og glasfiber. Broens samlede vægt er 14 t og blev præfabrikeret som tre moduler, der blev løftet på plads med kran.
Siden den første kompositbro i Skandinavien blev anlagt i 1997, er der sket meget inden for broer, men det er stadig de samme bevæggrunde, der gør sig gældende, når offentlige aktører i dag vælger komposit, nemlig vedligeholdelsesfriheden og den lave vægt. Dette var også tilfældet ved Fiberlines seneste bro, en 40 meter lang hybridbro ved Kokkedal Station.
I forbindelse med udskiftningen af den eksisterende bro, der fører over jernbanen ved Kokkedal Station, anbefalede Banedanmarks rådgiver COWI at udføre brodækket i glasfiber. Normalt anvender Banedanmark dæk af beton eller stål, men valgte sammen med COWI denne gang et dæk i glasfiber af hensyn til fremtidigt vedligehold.
"Kan man undgå at male brodækket i broens levetid, har vi gjort det rigtige og fremtidssikre valg for Banedanmark og ikke mindst for de rejsende på strækningen". Projektleder Finn Jensen, COWI.
Broen ligger på en af Danmarks mest trafikerede banestrækninger som årligt transporterer 10 mio. passager til og fra København og Øresundsregionen. Vedligeholdsarbejder på broer over jernbanen vil ofte medføre aflysninger og gener for passager. Ved at anvende et dæk i glasfiber forventer COWI et vedligeholdsfrit dæk i broens levetid.
I 1997 var man meget konservative omkring belastningsgrænser og endte af sikkerhedsmæssige årsager med at overdimensionere de første broer. I dag er Fiberline dog blevet en del klogere på materialet og forstår bedre at udnytte det, bl.a. til at skabe slankere og lettere broer. Dette opnås ved, at selve brodækket er blevet gjort stærkere ligesom man også er begyndt at anvende kulfiberlameller til forstærkning af underkonstruktionen. Her kan man nemlig udnytte kulfiberkomposittens høje stivhed og med færre materialer skabe en stivere bro og dermed øge spændvidden for broerne. På den måde imødekommer Fiberline fremtidens krav om hurtigere montage og større designfrihed.
Ifølge Niels Tornsberg, der er leder af konstruktionsafdelingen i Rambølls division, Large Projects, og bl.a. var med til at projektere den første kompositbro i 1997, vil glasfiber i fremtiden kunne konkurrere med traditionelle byggematerialer:
”De helt store segmenter er inden for gangbroer og udskiftning af brodæk. Materialet har nemlig en stor styrke ift. vægten, hvilket kan give fordele som lavere egenlast og nemmere håndtering af brodækkene. Også i specielle projekter, hvor underkonstruktionen ikke kan klare mere last eller der er behov for stor korrosionsbestandighed, fx offshore, vil glasfiber i fremtiden vinde endnu mere indpas”.
Broen er blevet præfabrikeret på et værksted og fragtet som større moduler til montagestedet, hvor de nemt blev løftet på plads. Dette nedsætter monteringstiden væsentligt, hvilket var af afgørende betydning, da broen skulle nå at monteres mens der i forvejen var sporarbejde på banestrækningen, så der ikke opstod yderligere driftsforstyrrelser. Broen blev løftet på plads med kran på ca. 30 min.
